Opskrifter på fastelavnsboller
Her på siden finder du alle vores lækre opskrifter på fastelavnsboller. Fyldet varierer, så du kan være sikker på at finde en opskrift på lige netop dine favorit fastelavnsboller, hvad enten det er med creme, syltetøj, flødeskum, remonce, chokolade eller andet. Hjemmebagte fastelavnsboller med lækkert fyld af marcipan, creme eller flødeskum gør bare fastelavn endnu mere festlig og lækker. Og børnene vil gerne være med, når der skal blandes, bages og dekoreres fastelavnsboller i alle afskygninger.
Til fastelavn klæder børnene sig ud, de slår katten af tønden og synger "boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade". Så for at undgå balladen, er det en god idé at prøve en fastelavnsopskrift fra Odense Marcipan. Gå på opdagelse i alle vores fastelavnsopskrifter herunder.
Fastelavn
Fastelavn er en elsket tradition, som bl.a. fejres ved at klæde sig ud i flotte og kreative kostumer, slå katten af tønden, rasle og fylde maverne med slik fra fastelavnsris – og ikke mindst fastelavnsboller!
Hos Odense Marcipan fejrer vi også fastelavn med lækre fastelavnsboller i alverdens afskygninger og med vores gode ODENSE marcipan, nougat og chokolade!
Historien om fastelavnsboller
Fastelavnsboller har sin oprindelse i den gamle fastelavnsskik, hvor man fejrede, at fasten snart gik i gang ved at spise hvedebrød, som var forbudt i fasteperioden, som varede fra fastelavn til påske.
Man spiste hvedebrød den første tirsdag efter fastelavnssøndag, og man kaldte derfor dagen for hvide tirsdag. Læs mere om fastelavn, og hvordan den blev fejret i gamle dage længere nede på siden.
Fastelavnsboller med rosiner
Man siger, at den første rigtige fastelavnsbolle, som vi kender dem i dag, så dagens lys i 1800-tallet og bestod den gang af en hvedebolle med rosiner, sukat og kardemomme.
De minder lidt om det søde julebrød, som vi kender i dag fra julens bedste opskrifter, og den søde fastelavnsbolle var på daværende tidspunkt en luksusspise, da hvede var en dyr madvare, som kun overklassen havde råd til at spise.
Prøv vores opskrift på fastelavnsboller med rosiner, som vi har sødet med vores gode marcipan.
Fastelavnsboller af wienerbrød
Wienerbrødet kom til Danmark i midten af 1800-tallet sammen med margarinen, og derefter begyndte man at lave hjemmelavede fastelavnsboller af wienerbrødsdej. Også wienerbrødsfastelavnsbollerne blev fyldt med rosiner.
Selvom mange fastelavnsboller i dag laves på wienerbrød, holder flere stadig fast i de gammeldags fastelavnsboller, der er lavet af en klassisk bolledej, og hvor midten består af en saftig og lækker vanilijecreme.
Fastelavnsboller med creme eller flødeskum
Man begyndte at kunne lave flødeskum og creme efter ismejerierne kom til omkring 1900-tallet, men det var først i midten af 1960’erne, at man begyndte at komme creme i sine fastelavnsboller.
Får du også lyst til en lækker fastelavnsbolle med lækker creme? Så prøv vores opskrift på gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og chokolade, som laves på den ægte gammeldags fastelavnsbollestil – og er én af vores yndlingsopskrifter på fastelavnsboller her hos Odense Marcipan.
Fastelavnsboller med flødeskum opstod omkring samme tidspunkt som fastelavnsboller med creme, og er i dag stadig en utrolig populær variant af en fastelavnsbolle.
Hos Odense Marcipan har vi eksperimenteret lidt med smagen af flødeskum. Prøv fx denne opskrift på fastelavnsboller med flødeskum.
Den flotte lyserøde flødeskum sammen med den lyserøde glasur gør fastelavnsbollen perfekt til en piget fastelavnsfest eller fødselsdag.
Fastelavnsboller i dag
Hos Odense Marcipan er vi ret vilde med den gode smag af marcipan i vores fastelavnsboller.
Er du lige så vild med marcipan, som vi er, må du prøve vores opskrift på klassiske gammeldags fastelavnsboller med marcipan og nougat. Her har vi byttet cremen ud med vores gode marcipan og lækre nougat, som giver fastelavnsbollerne en himmelsk smag!
Prøv også vores opskrift på fastelavnsboller med pistacie. Disse laves som åbne fastelavnsboller, så du rigtig kan se den flotte grønne farve fra den lækre pistaciemasse, som du fylder bollerne med. En festlig fastelavnsbolle, som smager skønt af pistacie.
Alternativ til fastelavnsboller
Søger du et alternativ til de klassiske fastelavnsboller, så har vi også en opskrift til dig.
Hvad med at prøve vores fastelavnskage med marcipan, som er dejlig saftig med en smag af appelsin og marcipan. Vi guider dig til, hvordan du pynter kagen flot med overtræksmarcipan og søde katte af sort fondant til at give den en særlig twist af fastelavn.
Tip! Du kan købe både marcipan, chokolade og fondant i vores webshop lige her. Vi leverer lige til døren inden for 1-3 hverdage, så du hurtigt kan komme i gang med din fastelavnsbagning.
Velbekomme – og god fastelavn!
Hvad er fastelavn?
I dag er fastelavn mest en festdag for børn, som klæder dig ud og slår katten af tønden. Men indtil omkring år 1900 var fastelavn en katolsk højtid, hvor voksne klædte sig ud og festede i flere dage med rigeligt med mad og drikke for at fejre fastens begyndelse.
Efter fastelavn fastede man nemlig helt indtil påske. Derfor følger fastelavn også altid påsken, og vi fejrer derfor ikke fastelavn på den samme dag hvert år. Læs længere nede, hvornår det er fastelavn.
Hvorfor hedder det fastelavn?
Det hedder fastelavn, fordi fastelavn oprindeligt var indgangen til den 40 dage lange faste. Fastelavn stammer fra det tyske ord ’fastelabend’, som betyder fasteaften. I de sydeuropæiske lande kaldte man fastelavn for karneval, som betyder ’farvel til kød’.
Fastelavn blev derfor også fejret ved at proppe sig med al den mad, man måtte undvære i den kommende faste. Det var bl.a. kød og hvide madvarer som hvidt mel og sukker.
Sådan blev fastelavn oprindeligt fejret
Selvom vi ikke længere faster i perioden op til påske, så fejrer vi stadig fastelavn med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Men hvordan fejrede man helt præcis fastelavn i gamle dage?
Fastelavnssøndag
Fastelavnssøndag er i dag dagen, hvor børn slår katten af tønden. I gamle dage blev både fastelavnssøndag og fastelavnsmandag også kaldt for flæskesøndag og flæskemandag, fordi det var de sidste dage inden påske, hvor man måtte spise kød.
Fastelavnsmandag
Oprindeligt var fastelavnsmandag den dag, hvor voksne klædte sig ud og red fra gård til gård. Man mener, at det er oprindelsen til den snart uddøende fastelavnstradition om at rasle og synge ’boller op, boller ned’.
Hvide tirsdag
Hvide tirsdag er den sidste dag, inden fasten begynder og derfor også den sidste dag, hvor man måtte spise hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel.
Hvidetirsdag blev derfor fejret ved at lave æggesøbe, som var en varm ret, der bestod af æg, sukker, hvedemel og øl.
I dag kaldes hvidetirsdag i nogle lande for Pancake-Tuesdag, fordi man her laver pandekager, som også laves på æg, sukker og hvedemel.
Får du også lyst til pandekager? Så se alle vores opskrifter på pandekager her!
Askeonsdag
Askeonsdag markerer den første dag i fasten og var oprindeligt dagen, hvor man burde reflektere og tænke over sine synder og gennem bøn forberede sig på påskens opstandelsesmirakel.
I dag er det kun i den katolske kirke, man stadig fejrer askeonsdag.
Fastelavnsbollen - Et hav af muligheder
I Danmark har vi altid spist fastelavnsboller, men de har ikke altid været, som vi kender dem i dag. Den søde fastelavnsbolle med creme eller flødeskum, er med tiden blevet danskernes favorit og man kan nu finde et hav af muligheder og måder at lave fastelavnsbollen på!
Vi har derfor også udviklet en bred vifte af opskrifter - både til dem der elsker den traditionelle fastelavnsbolle og til dem der gerne vil prøve noget nyt. Læs længere nede om, hvor fastelavnsbollerne stammer fra her og find inspiration til lækre fastelavnsboller blandt vores opskrifter på fastelavnsboller og andre lækre kager til fastelavn.
Fastelavn falder altid syv uger før påske. Det betyder, at vi fejrer fastelavn på en søndag mellem den 1. februar og den 7. marts.
Fastelavn stammer fra den katolske tro og markerer starten på en 40 dage lang faste, som slutter påskelørdag. Derfor følger fastelavn altid påsken.
Det betyder, at fastelavnssøndag falder præcis syv uger før påskedag, som falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Sådan falder fastelavn de kommende år
Fastelavn falder således i de kommende år
Fastelavn 2024 – søndag d. 11. februar 2024
Fastelavn 2025 – søndag d. 2. marts 2025
Fastelavnsfejring og -traditioner
I Danmark fejrer vi stadig fastelavn, og mange af traditionerne omkring festdagen findes stadig, mens andre ikke længere holdes i hævd.
Læs mere om, hvilke fastelavnstraditioner vi stadig har i dag og find inspiration til at skabe den perfekte fastelavn for dig og din familie.
Se også her, hvordan vi hos Odense Marcipan fejrer fastelavn med de skønneste fastelavnsboller og få inspiration til at forsøde din fastelavn!
Fastelavnstraditioner
Fastelavn er en festdag, som i dag bliver fejret af børn og barnlige sjæle. Fastelavn er en højtid med dybe rødder tilbage i tiden, og derfor har vi også rigtig mange traditioner omkring fastelavn.
Læs historien bag de danske fastelavnstraditioner nedenfor.
Katten slås af tønden
At slå katten af tønden er nok den mest elskede fastelavnstradition af dem alle – i hvert fald blandt børn.
Oprindeligt var fastelavn en højtid, der handlede om at bekæmpe ondskaben. I gamle dage var katten – især den sorte kat – et symbol på ondskab, og derfor var fastelavnstønden oprindeligt fyldt med en rigtig levende kat.
Ved at slå katten ihjel i tønden mente man, at ondskaben også blevet slået ihjel.
Man fyldte tønden med en levende kat helt frem til 1800-tallet. I dag nøjes vi heldigvis bare med at pynte fastelavnstønden med papirfigurer af sorte katte, og i stedet fylder vi den med søde sager, rosiner og frugt.
Hos Odense Marcipan hylder vi traditionen om at slå katten af tønden med denne skønne chokolade fastelavnskage, der er pyntet festligt som en fastelavnstønde.
Fastelavnsris
På samme måde som at slå katten af tønden blev fastelavnsrisene oprindelig brugt til at slå ondskab og syndige tanker ud af mennesket.
Denne tradition fortsatte langt op i 1800-tallet, men i dag er fastelavnsriset heldigvis en dejlig gave, man giver børn til fastelavn. I dag pyntes et fastelavnsris nemlig med flotte bånd og slik, som kan nydes i fastelavnsdagene.
Vil du prøve noget nyt i år, kan du pynte fastelavnsriset med hjemmelavede søde sager fra Odense Marcipan. Gå på opdagelse i vores mange fastelavnsopskrifter og find inspiration til lækkerier til dine børn eller børnebørns fastelavnsris.
Fastelavnsboller
Fastelavnsboller er den mest elskede fastelavnstradition hos os i Odense Marcipan.
Fastelavnsboller stammer fra dengang man fejrede hvidetirsdag. På hvidetirsdag spiste man hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel for at fejre, at det var den sidste dag, hvor man måtte spise disse madvarer, inden fasten begyndte.
Hos Odense Marcipan hylder vi denne tradition med masser af opskrifter på lækre og saftige fastelavnsboller fyldt med gode sager som creme, chokolade, flødeskum og selvfølgelig marcipan.
Fastelavnsudklædning
Mens det i gamle dage var voksne, der klædte sig ud, er det i dag mest børn, der holder denne tradition i live.
I gamle dage klædte de voksne sig ud som noget farligt for at skræmme det onde væk, men den skik er heldigvis blevet afløst af børn, der klæder sig ud som superhelte, prinsesser, pirater og andre sjove figurer.
’Boller op, boller ned’
For blot et par årtier siden var det skik at rasle til fastelavn. I dag er skikken ved at gå i glemmebogen, og Halloween traditionen med ’slik eller ballade’ har så småt har taget over.
Enkelte steder rasler børn dog stadig til fastelavn, og så er det med at stå klar med de hjemmelavede fastelavnsboller, hvis du ikke vil have ballade!
Skikken med at rasle foregår nemlig ved, at børn klæder sig ud og går fra dør til dør og synger ’boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade’ i håb om at få lidt mønter og en fastelavnsbolle.