Sværhedsgrad
Arbejdstid
45 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
1,5 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser

Fastelavnstønde - chokoladekage 10

Flot, dekorativ og lækker chokoladekage til fastelavn! Denne kage tager form som en tønde og med sin lækre smag af chokolade er den altid et garanteret hit!

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
  1. Bland bagemarcipan og sukker (170 g) godt sammen med en spatel eller med hænderne og tilsæt æggene et ad gangen.
  2. Pisk æggehvider og sukker (85 g) til en fast marengs og vend den sammen med marcipanblandingen, indtil det er en ensartet masse.
  3. Til sidst vendes hvedemel, kakaopulver og hjortetaksalt i blandingen og det hele vendes godt sammen.
  4. Dejen fordeles ud på to stykker bagepapir på hver sin bageplade og smøres ud over hele bagepladen. Bages ved 220° C i 8-10 min.
  5. Imens kagebundene køles af, hakkes chokoladen og kommes i en skål.
  6. Kog fløden op (3 dl) og hæld den over chokoladen. Pisk godt sammen til en ensartet masse. Lad chokolademassen køle ned til stuetemperatur og pisk imens fløden (3 dl) til flødeskum, inden den vendes i massen.
  7. Når bundene er kølet helt af, bruges der en kagering på Ø 20 cm til at stikke 3 bunde ud af de store bagte bunde. Hvis du får halve stykker tilbage på pladerne, kan man godt sætte nogle sammen til en bund. Læg en bund nederst i kageringen.
  8. Fyld derefter chokolademousse ovenpå, derefter endnu en bund, efterfulgt af chokolademousse. Til sidst en bund på toppen.
  9. Kagen sættes på køl mindst 4 timer, før den kan tages ud af formen.
  10. Sæt derefter chokoladevafler hele vejen rundt i kanten.
  11. Rul den sorte marcipan ud og skær et bånd af marcipan, som kan sættes på kanten (som på foto). Marcipanbåndet sættes rundt om kagen så det ligner en tønde.
  12. Til sidst dækkes toppen med M&M´s eller anden pynt og kagen er klar til servering.

Tip

Udstik små marcipan-katte, som kan bruges til pynt på kagen.

Find alle opskrifter til fastelavn lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften