Fastelavnsboller med remonce & hindbærcreme 12
Din fastelavn bliver bare lidt bedre med disse skønne fastelavnsboller med remonce og flot lyserød hindbærflødeskum. Her er der dobbelt op på fyld, da fastelavnsbollerne først bages med lækker marcipan remonce inden i, hvorefter de skæres over og fyldes med flødeskum, der er rørt op med hindbærmarmelade. Fordi fastelavnsbollerne laves på en croissantdej, kan du skyde genvej og købe den færdiglavet på køl.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
-
Remonce
- 100 g Smør
- 100 g Sukker
- 1 tsk Vaniljepulver
-
Boller
- 2 pk Croissantdej
- 1 Æg
- 2 spsk Vand
-
Creme
- 4 dl Piskefløde
- 3 spsk Flormelis
- 5 spsk Hindbærmarmelade
-
Glasur
- Flormelis
-
ODENSE Frysetørret hindbær 15 g (knust til støv)
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
-
Rør marcipan, sukker og vanilje sammen. Tilsæt smør og rør til en ensartet remonce.
-
Rul dejen ud og del den i 12 stykker.
-
Fyld 1 tsk. remonce på hvert stykke croissantdej. Fold dejens hjørner ind over remoncen, så den er fint lukket. (den ene ende vil være lidt lang, fordi det er croissantdej, men fold den bare med ind).
-
Vend bollerne om, så lukningen er nedad og pensl dem med pisket æg og vand. Bag dem ved 180°C i 15-20 minutter. Lad bollerne køle på pladen.
-
Creme: pisk fløden til blødt flødeskum. Rør den med flormelis og syltetøj. Fyld cremen i en sprøjtepose.
-
Servering: flæk bollerne. Fyld bunden med hindbærcreme, læg låg på og drys dem med flormelis og evt. hindbærstøv. Servér straks.
Tip
Fyldet kan også laves med abrikosmarmelade, æblekompot eller lemoncurd.
Find alle opskrifter til fastelavn lige her.