Double Chokolade cookies 24
Er du vild med chokolade? Så er disse Double Chocolate Cookies noget for dig! Dejen er fyldt med mørk chokolade og store chokolade stykker, der smelter sammen til en intens chokoladesmag i hver bid. Ønsker du at tage dem til næste niveau? Pynt med hvid chokolade for at skabe en lækker triple chocolate oplevelse! Opskriften er udviklet af Christian Tønnesen, kendt fra Den store bagedyst på DR1, hvor han imponerede med sit bagværk og passion for bagning.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 24 stk.
-
Chokoladecookies
- 300 g Rørsukker
- 175 g blødt Smør
- 3 stk. Æg
- 200 g Hvedemel
- 50 g Kakao
- 1 tsk Salt
- 1 tsk Vaniljesukker
- 1 tsk Natron
-
Pynt
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Double chocolate cookies
- Tænd ovnen på 170° C.
- Smelt 200 g mørk chokolade over vandbad.
- Pisk rørsukker og smør kort i en røreskål (ca. 1 minut). Skrab siderne ned og pisk yderligere 1 minut.
- Tilsæt æggene et ad gangen og pisk 1 minut mellem hvert æg. Skrab siderne ned mellem æggene.
- Bland den smeltede chokolade i æggemassen og rør det til en ensartet masse. Tilsæt nu den 100 g grofthakkede chokolade.
- Mel, kakao, salt, vaniljesukker og natron sigtes i og det hele røres sammen.
- Placer 24 cookies med en spiseske på en bageplade med god afstand og bag i 20 - 22 minutter. Når de er bagt afkøles de på bagepladen i 5-6 minutter inden de flyttes over på en rist.
- Når cookiesne er kolde, kan de evt. pyntes fint med snirkler af smeltet hvid chokolade.
Tip
Find flere opskrifter på småkager og cookies lige her.