Sværhedsgrad
Arbejdstid
45 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
55 minutter
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser

Citronsmåkager med fondantblomster 20

Skal du bage nogle småkager, der emmer af sommer? Så prøv opskriften på disse lækre citronsmåkager med dekorative blomster af fondant. Tag børnene med i køkkenet, og pynt fondantblomsterne i sommerens farver.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 20 stk.

  • Citronsmåkager

  • 0,50 stk. Vaniljestang
  • 100 g Flormelis
  • 150 g blødt Smør
  • 200 g Hvedemel
  • 10 g Kartoffelmel
  • 1 stk. økologisk Citron
  • Pynt/dekoration

  • stk. pulver Farve i f-eks. røde, gule og grønne nuancer
  • 1 tsk Vodka
  • 1 stk. Pasteuriseret æggehvide (á 36 g/stk)
  • 4 spsk Flormelis
  • lidt Majsstivelse til udrulning

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
  1. Citronsmåkager: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af flormelissen.
  2. Smuldr vaniljesukker, flormelis, blødt smør, hvedemel og kartoffelmel, til det minder om brødkrummer. Tilsæt fintrevet skal og saft fra citronen og saml dejen hurtigt. Kom dejen i en frysepose og læg den på køl i 30 min.
  3. Rul dejen ud på en meldrysset bordplade til en tykkelse på ca. 4 mm og udstik små blomster. Placér dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180⁰ C i ca. 8-10 min., til de er gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist.
  4. Fondantblomster: Rul fondanten ud i et tyndt lag maizena til en tykkelse på ca. 2 mm. Udstik blomster tilsvarende småkagerne. Pensl småkagerne med en tyk glasur af æggehvide og flormelis og placér fondantblomsterne oven på småkagerne. Glasuren vil gøre, at fondanten limer sig fast.
  5. Bland pulverfarverne op med lidt vodka (som fordamper, når det tørrer) og mal direkte på fondanten. Lad det tørre i 5 min.

Tip

Du skal bruge følgende værktøj:
En lille rullepind
5-bladet blomsterudstikker
Pensler

Find flere opskrifter på småkager og cookies lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften