Sværhedsgrad
Arbejdstid
2 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
4 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse

Baileys flødeboller 30

Lav de lækreste flødeboller med Baileyskaramel og brownie bund. Prøv en flødebolle med lækker browniebund, som er nem at lave og som udstikkes til bunde, når den er kølet af. Baileyskaramel laves nemt af kondenseret mælk, der koges ind til en lækker karamel og smages til med Baileys. Flødebolleskallerne støbes i en form, så de er nemme at komme karamel og flødebolleskum i, og til sidst samles med browniebund til de lækreste flødeboller.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 30 stk.

  • Skum

  • 250 g Sukker
  • 0,50 Vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g Glukosesirup
  • 75 g Vand
  • 150 g Æggehvider
  • Baileys karamel

  • 1 dåse Kondenseret mælk
  • 0,50 dl Baileys
  • Browniebund

  • 150 g Smør
  • 3 Æg
  • 200 g Sukker
  • 100 g Hvedemel
  • Flødebolleskaller

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Baileyskaramel:

  1. Dåsen med kondenseret mælk koges i 3 timer, i en gryde under låg. Det er vigtigt at dåsen hele tiden er dækket af vand, så hold øje med den jævnligt og tilsæt ekstra vand, hvis det bliver nødvendigt.
  2. Afkøl dåsen og rør indholdet med Baileys.

Browniebund:

  1. Smelt smørret i en gryde, tilsæt hakket chokolade og smelt det under omrøring.
  2. Pisk æg og sukker luftigt og skummende.
  3. Sigt hvedemelet i æggeblandingen og rør det sammen med chokoladesmørret.
  4. Kom dejen i en lille smurt bradepande ca. 18x25 cm. og bag den 170°C i ca. 30 min. 

Skum:

  1. Sukker, vanilje, glukosesirup og vand koges op til 118 grader. Kom æggehviderne i skålen som skummet skal piskes i. Æggehviderne piskes let op, lige inden sukkerlagen rammer de 118 grader.
  2. Når sukkerlagen er klar, hældes den langsomt ned langs kanten af skålen, mens der piskes. Skummet skal nu piskes til det er helt afkølet og det kan godt tage 15 min eller mere. Hvis ikke skummet bliver pisket nok, vil det falde sammen og blive meget svært at dyppe i chokoladen.

Flødeboller:

  1. Den mørke chokolade tempereres og skaller støbes i en flødebolleform. Se fremgangsmåde til fyldte chokolader.
  2. I toppen af chokoladeskallen fyldes Baileyskaramellen og der fyldes op med vaniljeskum til ca. ½ cm under kanten, så der er plads til bunden.
  3. Browniebunden udstikkes så den passer ned i chokoladeskallen og de ligges ned oven på skummet. Flødebollen vendes ud af formen og pensles med Odense bronzestøv.

 

Tip

Karamellen kan også bruges uden Baileys eller smagt til med fx balsamico eller salt.

Arbejdet med at tempere chokolade kan være svært! Man kan sagtens erstatte chokoladen med overtræk, som ikke kræver temperering. Se den uddybende forklaring på forskellen på chokolade og overtræk her.

Find alle vores opskrifter på flødeboller her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften