Passionsflødeboller 20
Lav lækre og friske flødeboller med passionsfrugtskum og kransekagebund. Lav nemt kransekagebund med ODENSE kransekagemasse, der sprøjtes ud og bages. Lav herefter passionsskum, der sprøjtes ud med en stjernetyl og overtræk med hvid chokolade. Flødebollerne smager himmelsk, og har den perfekte kombination af syrlig og frisk skum, sød og sprød kransekage og blød og sød hvid chokolade. Pynt med spiselige blomster.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 20 stk.
-
Kransekagebund
-
Passionsskum
- 250 g Sukker
- 1 tsk Vaniljesukker eller ½ stang vanilje
- 100 g Glukosesirup
- 0,75 dl saft fra Passionsfrugt (friske passionsfrugter skæres over, og saften sigtes fra kernerne)
- 150 g Æggehvider
-
Samling
Sådan gør du
Kransekagebund
- Sprøjt kransekagemassen ud på en bageplade med bagepapir, i små runde kager på ca 5 cm i diameter og 1,5 cm i tykkelsen.
- Bag kransekagerne ved 220 grader i ca 8-10 min.
Passionsskum
- Sukker, vanilje, glukosesirup og passionssaft koges op til 118 grader.
- Kom æggehviderne i skålen som skummet skal piskes i. Æggehviderne piskes let op, lige inden sukkerlagen rammer de 118 grader.
- Når sukkerlagen er klar, hældes den langsomt ned langs kanten af skålen, mens der piskes. Skummet skal nu piskes, til det er helt afkølet (det kan godt tage 15 min eller mere). Hvis ikke skummet bliver pisket nok, vil det falde sammen, og blive meget svært at dyppe i chokoladen.
Samling
- Sprøjt skummet op på marcipanbundene. Brug en stor stjernetyl i en sprøjtepose, og sørg for at flødebollerne ikke bliver alt for høje.
- Temperer chokoladen, og overtræk flødebollerne. Arbejdet med temperering og overtræk kan være svært. Se konditorens bedste tips her!
Tip
Du kan også bruge ODENSE hvid overtræk, hvis ikke du vil temperere chokolade. ODENSE hvid overtræk skal ikke tempereres, men kan blot smeltes. Se den uddybende forklaring på forskellen på chokolade og overtræk her.
Find alle vores opskrifter på flødeboller her.