Karamelbrownie 14
Prøv vores opskrift på den lækreste karamelbrownie, hvor den traditionelle mørke chokolade er erstattet med hvid chokolade med karamelsmag. Det giver dig en hvid brownie, der også kaldes en blondie, og med den skønneste karamelsmag. Den færdigbagte karamelbrownie toppes med lækker karamelganache, så du får dobbelt op på karamelsmag og dobbelt op på lækkerhed.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 14 personer
- 180 g Smør
- 150 g Sukker
- 3 stk. store Æg
- 150 g Hvedemel
- 0,50 dl Piskefløde
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Brownie:
- Smelt smør og 150 g chokolade med karamel over et vandbad eller i en mikroovn (det må ikke blive for varmt).
- Pisk derefter æg og sukker til det er luftigt, og bland sammen med den let afkølede karamelchokolade. Bland til sidst hvedemel op i chokoladeblandingen, hvorefter 100 g chokolade med karamel tilsættes, for at få små stykker chokolade i den færdige kage.
- Hæld dejen i en bradepande på ca. 20 x 25 cm, og bag kagen ved varmluft på 170° C i ca. 25-30 min.
- Efter bagning stilles kagen til afkøling i et par timer eller over natten.
Karamelbrownieganache:
- Kog fløden op, og hæld over 100 g chokolade med karamel. Pisk massen godt sammen. Stil blandingen på køl til dagen efter.
- Tag ganachen ud fra køl, og pisk den godt op med et piskeris, indtil den er fast nok til at blive sprøjtet ud på kagen.
- Kom ganachen i en sprøjtepose, og tryk fine små toppe på kagen. Pynt evt. som på billedet eller efter fri fantasi.
Tip
Se alle vores brownie-opskrifter her.