Drømmekage-bradepandekage 30
Er der noget som kage, der kan skabe glæde i et klasselokale, i et omklædningsrum efter en træning eller i kaffepausen på jobbet? Drømmekagen er måske klassikeren over dem alle, når det kommer til "uddelingskage". Her har vi kræset ekstra for den ved at tilsætte marcipan i både kagedejen og kokostoppingen - og så er der nok til 30 personer. Nogle gange går kagedrømme i opfyldelse.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 30 personer
-
Kagebund
- 500 g Sukker
- 500 g blødt Smør
- 10 tempererede Æg
- 650 g Hvedemel
- 2 tsk Bagepulver
- 2 dl Mælk
-
Topping
- 200 g Smør
- 300 g Sukker
- 1,50 dl Mælk
- 200 g Kokos
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
- Ælt marcipan og sukker grundigt sammen. Dette gøre nemmest ved brug af en røremaskine med spartel.
- Det bløde smør røres i marcipanmassen af to omgange.
- Æggene tilsættes et ad gangen, og der røres grundigt indimellem at hvert æg tilsættes.
- Mel og bagepulver blandes og sigtes i dejen. Mælk tilsættes, og det røres grundigt sammen.
- Kom dejen i en stor bradepande med bagepapir i bunden (den dybe bradepande, der passer til din ovn), og bag kagen ved 175°C grader i ca. 30 min.
- Topping: Kog smør, sukker og mælk op. Tilsæt kokos og revet marcipan, og varm toppingen godt igennem under omrøring.
- Fordel kokostoppingen på kagen (gerne mens den stadig er varm) og bag den ved 220°C grader i ca. 10 min. til den er flot gylden.
Tip
Kagen kan med fordel bages dagen før servering og blot opbevares tildækket på køkkenbordet. Holdbarheden er 5 dage.
Se flere drømmekage-opskrifter her.