Sværhedsgrad
Arbejdstid
45 minutter
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 25 anmeldelser

Chokoladekager med brombærkompot 12

Disse lækre chokoladekager med brombærmarmelade er den perfekte kombination af sødme og syrlighed. Foruden brombærkompotten består kagen også af den lækreste chokoladecreme, der bare MÅ prøves. Perfekt til en god kop kaffe.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 12 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Chokoladecreme (skal helst laves dagen i forvejen, så den kan nå at sætte sig inden brug):

  1. Kog fløde op, og hæld over den mørke chokolade.
  2. Pisk godt sammen, og sæt på køl til dagen efter, så det bliver til en fast creme.

Kagebunde:

  1. Smelt smørret i en gryde ved svag varme, og tilsæt kakao.
  2. Pisk æg og sukker luftigt. Rør hvedemel og bagepulver sammen med massen.
  3. Vend smeltet og let afkølet kakaosmør i dejen, og bland til sidst mælk, chokoladeknapper og chokoladechunks i dejen.
  4. Smør en firkantet bageform på ca. 25 x 25 cm med fedtstof, og drys efter med mel. Hæld dejen i bageformen, og bag kagen i ca. 40-45 minutter ved 160° C.
  5. Tjek med en kødnål, om kagen er gennembagt.
  6. Vend kagen ud af formen, og del den i to lige tykke bunde.

Samling:

  1. Smør den nederste bund med brombærmarmeladen.
  2. Pisk chokoladecremen luftig, og fordel halvdelen af cremen på den nederste bund.
  3. Læg toppen af kagen ovenpå, og fordel resten af cremen på denne.
  4. Skær siderne af kagen med en skarp kniv, så stykkerne får flotte kanter.
  5. Skyl kniven, og skær kagen i firkanter, så der bliver 10-12 stykker.
  6. Pensl halvdelen af brombærrene med lidt guldstøv. Sæt to brombær på hvert stykke kage. Opbevar på køl indtil kagen serveres (den er bedst samme dag, som den er lavet).

Tip

Skal kagen ikke serveres for børn, kan du dryppe lidt portvin på bundene, inden de lægges sammen med cremen.

Se flere opskrifter på chokoladekage her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften