Hindbærmoussekage med brownie 10
Her har du en opskrift på en fantastisk lækker hindbærmoussekage med en skøn browniebund. Kagen er både smuk og smager himmelsk.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 10 personer
-
Browniebund
- 75 g Smør
- 2 Æg
- 100 g Sukker
- 50 g Hvedemel
-
Klassisk hindbærmousse
- 3 bl. Husblas
- 300 g Hindbær (evt. fra frost)
- 125 g Sukker
- 0,50 tsk Vaniljesukker
- 2 spsk Citronsaft
- 2,50 dl Piskefløde
- 1 dl Skyr (andet surmælksprodukt kan også anvendes)
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Browniebund
- Smelt smørret, og tilsæt den hakkede chokolade. Smelt sammen under omrøring.
- Pisk æg og sukker luftigt og skummende. Sigt mel i æggeblandingen, og vend det sammen med chokoladesmørret.
- Kom dejen i en smurt springform på 20 cm i diameter, og bag brownien ved 170 grader i ca. 35 min.
Klassisk hindbærmousse
- Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
- Bland hindbær, sukker, vaniljesukker og citronsaft i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge et par minutter. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme hindbærpuré.
- Si kernerne fra, og lad hindbærpuréen køle af, til den er lun.
- Pisk fløden til let skum, og vend skyren i. Vend først lidt af skummet i den lune hindbærpuré og vend derefter resten i, til du har en jævn og ensartet lyserød mousse.
- Fordel moussen på browniebunden, og sæt kagen i køleskabet indtil moussen har sat sig. Det tager ca. 2 timer. Kagen kan også fryses.
- Pynt med masser af friske hindbær, Odense kirsebærkugler og evt. rød skovsyre.
Tip
Se flere brownieopskrifter. Opskriften er også en af vores mange forslag til nytårsdesserter.