Nougatlagkage med friske bær 8
Her får du opskriften på en fantastisk lagkage, der smager himmelsk! Imponer dine gæster med denne flotte høje lagkage bestående af lækre marcipan/kakaobunde og nougatcreme med friske bær. På toppen er kagen pyntet med endnu flere friske bær, der både gør kagende indbydende at se, og giver den en friskhed der komplementerer sødmen fra nougatcremen utrolig godt. En oplagt dessert til fødselsdagen eller en anden særlig lejlighed. Se eventuelt vores dekorationskategori, hvis kan skal være endnu mere festlig.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Marcipan-kakao bunde
- 4 Æg
- 150 g Sukker
- 100 g Hvedemel
- 50 g Kakaopulver
- 1 tsk Bagepulver
-
Fyld
- 5 dl Piskefløde
- 100 g Jordbær
- 100 g Brombær
Sådan gør du
Marcipan/kakaobunde
- Pisk æg og sukker meget luftigt og lyst.
- Bland mel, kakao og bagepulver, og sigt det i æggeblandingen. Vend forsigtigt melblanding i.
- Riv marcipanen, og vend den i kagedejen.
- Tegn 3 cirkler på 20 cm i diameter på bagepapir, og fordel dejen jævnt inden for cirklerne
- Bag bundene ved 220 grader i 6-8 min.
- Lad bundene køle af og skær dem til, så de bliver flotte runde og evt. passer ned i en springform på 20 cm.
Nougatcreme
- Smelt nougaten i mikroovnen, uden at den bliver for varm.
- Pisk fløden til let skum og rør først ca. 1/3 af flødeskummet ud i nougaten. Vend derefter det sidste flødeskum forsigtigt i.
- Del cremen i to portioner, og tilsæt jordbær til den ene portion og brombær til den anden.
- Fordel jordbærcremen på den ene bund og brombærcremen på den anden bund. Sæt kagen i køleskabet, indtil servering.
- Lige inden servering pyntes lagkagen med masser af frisk frugt og ODENSE Chokoladespåner.
Tip
Find flere lagkageopskrifter lige her.