Flødeboller med vaniljeskum og skovbærcoulis 24
Her får opskriften på lækre og flotte hjemmelavede flødeboller med vaniljeskum og skovbærcoulis, med en skøn bund af marcipan og skovbær.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 24 stk.
-
Skovbærcoulis
- 225 g frosne Skovbær
- 140 g Sukker
- 2 Lime , saft heraf
-
Skovbærbunde
- 2 spsk knuste Frysetørret skovbær , solbær eller hindbær
-
Chokoladeskaller
-
Vaniljeskum
- 250 g Sukker
- 100 g Glukosesirup
- 75 g Vand
- 150 g Æggehvider
- 1 spsk Sukker
- 1 Vaniljestang
- 1 spsk Flormelis
-
Pynt og samling
- 1 spsk Hindbærstøv eller anden bærstøv (du kan også knuse frysetørrede bær)
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Skovbærcoulis
- Kog de frosne bær, sukker og limesaft op. Lad det simre i ca. 10 minutter.
- Blend til en jævn coulis og passér den igennem en sigte for at skille korn fra. Afkøl helt bagefter.
Skovbærbunde
- Ælt marcipan og knuste frysetørrede bær godt sammen.
- Rul marcipanen ud i lidt flormelis til en tykkelse på ca. 2 mm.
- Udstik 24 runde bunde, der passer i størrelsen til flødebolleskallernes diameter.
Chokoladeskaller
- Temperer ODENSE Chokolade og støb en skal i en chokoladeform til flødebolleskaller
- Ryst overskydende chokolade ud af formen og lad chokoladen sætte sig
- Befri forsigtigt skallerne fra formen og sæt dem til side til de skal fyldes med skum
- Kom din skovbærcoulis i en sprøjtepose og kom en smule i toppen af alle flødebolleskallerne.
Vaniljeskum
- Kog sukker, glukosesirup og vand op i en lille gryde til præcis 117 grader.
- Pisk æggehviderne let til de skummer sammen med 1 spsk. sukker og tilsæt dernæst den brandvarme sukkersirup i en tynd stråle mens der piskes kraftigt.
- Fortsæt med at piske til skummet har stuetemperatur, det tager ca. 20 min.
- Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med flormelis til vaniljesukker.
- Vend forsigtigt vaniljesukker i skummet. Kom skummet i en sprøjtepose og fordel det i chokoladeskallerne til ca. 3 mm fra kanten.
- Læg skovbærbundene på som “låg”. Lad flødebollerne hvile i en times tid inden du overtrækker bundene.
Samling
- Temperer ODENSE Chokolade og kom lidt af den op i et lille kræmmerhus.
- Sprøjt kruseduller med en diameter på ca. 8 cm op på bagepapir, drys med lidt bærstøv og lad størkne.
- Dyp skallerne med bunden nedad i chokoladen, så den dækker og forsegler skovbærbundene.
- Stil flødebollerne oven på de små chokoladekruseduller til chokoladen er størknet. Vær forsigtig, når du løfter dem af bagepapiret. Drys med bærstøv.
Tip
Arbejdet med at temperer chokolade kan være svært! Man kan sagtens erstatte chokoladen med overtræk, som ikke kræver temperering. Se den uddybende forklaring på forskellen på chokolade og overtræk her.
Find alle vores opskrifter på flødeboller her.