Sværhedsgrad
Arbejdstid
1,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
2,5 timer
Vurder denne opskrift

4 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser

Citronflødeboller 30

Disse lækre flødeboller leder tankerne hen på den klassiske citron marengstærte, hvor syrlig lemoncurd, sød marengs og sprød bund er den perfekte kombination. Flødebollerne er med marcipanbunde, der er bagt for at gøre dem let sprøde. Skallerne støbes i hvid chokolade i en flødebolleform. Herefter kommes der lemoncurd i toppen af flødebollen efterfulgt af klassisk vaniljeskum. Flødebollerne kan pyntes med en tuilleblomst. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 30 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Tuilleblomst (valgfri)

  1. Smør og marcipan røres sammen. Resten af ingredienserne tilsættes og dejen røres helt ensartet. Dejen trykkes igennem en sigte, så man er sikker på at alle klumper er væk.
  2. Lad dejen trække min. en time i køleskabet. Dejen kan fint holde sig 1 uge i køleskabet, så den kan laves i god tid og rester kan gemmes.
  3. Klip/skær en skabelon i kageplast eller en plastlomme. Brug fx en blomsterudstikker til at klippe/skære efter.
  4. På en silikonemåtte eller bagepapir smøres tuillesdejen tyndt ud ved hjælp af plastskabelonen. Tør skabelonen af hver gang den løftes fra underlaget, så du er sikker på at få flotte kanter på tuillen. Sæt ikke for mange blomster på pladen ad gangen, da de skal flyttes hurtigt når de er bagt.
  5. Bag blomsterne ved 180 grader i 5-6 min. De skal kun lige blive gyldne i kanterne. Flyt hurtigt blomsterne over på et bølget underlag fx en æggebakke, så bladene løfter sig fra midten. Lad blomsterne køle helt af inden de flyttes. Opbevares i tætsluttet kagedåse indtil brug.

Flødebolleskum

  1. Sukker, glukosesirup, citronsaft og citronskal koges op til 118 grader.
  2. Kom æggehviderne i skålen som skummet skal piskes i. Æggehviderne piskes let op, lige inden sukkerlagen rammer de 118 grader.
  3. Når sukkerlagen er klar, hældes den langsomt ned langs kanten af skålen, mens der piskes. Skummet skal nu piskes, til det er helt afkølet, og det kan godt tage 15 min eller mere. Hvis ikke skummet bliver pisket nok, vil det falde sammen og blive meget svært at dyppe i chokoladen.

Flødebolleskaller

  1. Temperer den hvide chokolade og støb skaller i flødebolleformen. Se fremgangsmåde til fyldte chokolader.
  2. Fyld toppen med en lille smule lemoncurd og fyld næsten til kanten med skum.

Marcipanbund

  1. Rul marcipanen ud til 3 mm i tykkelsen og stik bunde ud, så de passer til bunden i de støbte chokoladeskaller.
  2. Læg marcipanbunden på flødebolleskummet og tryk det til, så ikke der er nogen åbninger mellem chokoladen og marcipanen.
  3. Vend flødebollerne ud af formen og pynt med blomster tuillen. Den kan sættes fast med en smule hvid chokolade.

Tip

Du kan også bruge ODENSE Hvid overtræk hvis ikke du vil temperere chokolade. ODENSE Hvid overtræk skal ikke tempereres, men kan blot smeltes. Læs mere om forskellen på chokolade og overtræk her

Find alle vores opskrifter på flødeboller her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften