Hindbær ruby fudge 25
Prøv disse virkelig nemme og virkelig lækre fudge konfektstykker med hindbær og ruby chokoladeknapper. Hindbær ruby fudge smager friskt og sødt, og de har en smuk lyserød farve fra ruby chokoladen og de frysetørrede hindbær, som også giver den en dejlig smag. Kog alle ingredienserne sammen og lav en smuk marmorering med ruby chokoladen. Fudge stykkerne får den rette konsistens, når de sættes på køl, og så er de lige til at skære ud, når de skal serveres. Opskriften er udviklet af @shokochokdk, som laver lækre ting i det søde køkken, og som du også kan følge på Instagram.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 25 stk.
- 130 g Piskefløde
- 50 g Glukosesirup
- 150 g Sukker
Sådan gør du
- Hak den hvide chokolade, så den er klar til at komme i karamellen i step 3.
- Kom sukker, piskefløde og glukosesirup i en gryde, og kog det hele op til 115 grader.
- Imens karamellen koges op, tempereres ruby chokoladen i mikroovnen.
- Tag gryden af varmen, og kom den hakkede hvide chokolade i. Rør i gryden, indtil chokoladen er smeltet.
- Beklæd en form med bagepapir, og hæld fudgen ned i formen. Hæld herefter ruby chokoladen udover fudgen, og lav evt. en mamorering/mønster ved hjælp af en tandstik eller kniv. Drys med frysetørrede hindbær.
- Lad det sætte sig på køl i et par timer, til det er helt fast, og skær fudgen ud i mundrette stykker.
Tip
Opbevares køligt i en lufttæt beholder.
Arbejdet med temperering kan være lidt svært. Se konditorens bedste tips og tricks til, hvordan du tempererer chokolade her.
Find flere konfektopskrifter lige her