Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
3 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser

Kransekagehjerte 4

Dette fine kransekagehjerte er helt perfekt, hvis du gerne vil overraske en, du holder af. Kagen består af en bund af kransekage fyldt med lækker vaniljecreme. En oplagt opskrift, hvis du skal lave en helt speciel dessert til din udkårne, eller til en anden du har kær.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 4 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
  1. Tænd ovnen på 180°C. Tegn et hjerte på ca. 20 cm på et stykke bagepapir vend bagepapiret om og læg det på en bageplade.
  2. Sprøjt halvdelen af kransekagemassen ud i hjertet, og smør det jævnt ud til kanterne af hjertet med bagsiden af en ske dyppet i vand. Sprøjt resten af kransekagemassen ud i pæne toppe hele vejen rundt langs kanten af hjertet. Bag kransekagehjertet i ovnen i 20 minutter, til det er gyldent og gennembagt. Afkøl hjertet på en rist.
  3. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen, og skrab kernerne ud. Rør æg, majsstivelse, sukker, vaniljekorn, mælk og fløde sammen i en gryde, bring langsomt blandingen i kog under omrøring. Kog i 2-3 minutter under konstant omrøring, til cremen tykner. Afkøl cremen til den er helt kold, det vil tage ca. 2 timer.
  4. Pynt: Hak Ruby chokoladeknapperne fint. Smelt forsigtigt 2/3 af chokoladen i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen, og rør den sidste 1/3 chokolade i, til chokoladen er smeltet helt . Pensl et tyndt lag smeltet Ruby chokolade på kransekagehjertet indenfor kanterne, og lad det størkne.
  5. Pisk den kolde vaniljecreme igennem med et piskeris, og fordel den oven på det størknede chokoladelag. Fyld kransekagehjertet op med friske hindbær. Dekorér med resten af den smeltede Ruby chokolade, og drys evt. med frysetørrede hindbær.

Tip

Prøv denne opskrift på kransekagemasse hvis dit valentinshjerte skal være helt hjemmelavet.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften