Desserttapas 6
Her har du vores ambitiøse opskrift på desserttapas. De fine små kager er en af vores absolut mest populære opskrifter på nytårsdesserter, da der er rig mulighed for at være kreativ med dekorationen. Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid, når man skal pynte flere desserter, men resultatet er absolut verdensklasse.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 6 personer
-
Kiksebunde
- 300 g Hvedemel
- 115 g Sukker
- 190 g Smør
- 2 Æggeblommer
-
Hindbærkransekage
-
Pistaciekransekage
- 10 g Pistacienødder usaltede, hakkede
-
Hvid chokoladeganache
- 0,50 dl Piskefløde
- 5 g Vaniljesukker
- 10 g Kokos
-
Mørk chokoladeganache
- 1 dl Piskefløde
-
Saltet karamel
- 75 g Sukker
- 100 g Creme Fraiche
- 25 g Glukosesirup
- 25 g Smør
- 1 knsp. Flagesalt
- Skovsyre
-
Hvid chokolademousse
- 1 dl Piskefløde
- 1 bl. Husblas
-
Lys chokolademousse
- 1 dl Piskefløde
- 1 bl. Husblas
- Chokoladekugler eks. Maltesers
- Skovsyre
-
Mørk chokolademousse
- 1 dl Piskefløde
- 1 bl. Husblas
- 10 g Kakao pulver
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Kiksebunde
- Bland mel og sukker, smuldr smørret i dejen og tilsæt æggeblommerne.
- Blandes sammen og sættes på køl i ca. 30 min.
- Når dejen er kold rulles den tyndt ud og stikkes ud med en udstikker i små oblater på Ø 6 cm.
- Der skal bruges 48 oblater, hvis du ønsker at lave alle 8 tapas stykker.
- Derefter kommes de på en bageplade med bagepapir og bages ved 200° C i 10-12 min.
Hindbærkransekage
- Kransekagemassen blandes sammen med 5 g frysetørret hindbær og trilles til 6 små kugler på ca. 15 g stykket.
- Kuglerne sættes på en bageplade med bagepapir under og bages ved 210° C i 6-8 min.
- Når kuglerne er helt kølet af, vendes de i tempereret hvid chokolade og derefter i 10 g frysetørret hindbær.
- De sættes fast på 6 kiksebunde.
Pistaciekransekage
- Kransekagemassen blandes sammen med pistaciemassen og trilles til 6 små kugler på ca. 15 g stykket.
- Kuglerne sættes på en bageplade med bagepapir under og bages ved 210° C i 6-8 min.
- Når kuglerne er helt kølet af, vendes de i tempereret hvid chokolade og derefter i hakkede pistacienødder.
- De sættes fast på 6 kiksebunde.
Hvid chokoladeganache
- Fløden koges op og hældes over den hvide chokolade og vaniljesukkeret. Det piskes godt sammen, og sættes på køl til dagen efter så det bliver helt fast.
- Derefter piskes det op, så cremen bliver luftig og fast nok til at arbejde med. Der sprøjtes små toppe på 6 kiksebunde.
- Kokos og guldstøv blandes, og drysses ovenpå de små toppe.
Mørk chokolade ganache
- Fløde koges op og hældes over den mørke chokolade. Det piskes godt sammen, og sættes på køl til dagen efter, så det bliver helt fast.
- Derefter piskes det op, så cremen bliver luftig og fast nok til at arbejde med.
- Der sprøjtes små toppe på 6 kiksebunde, og derefter drysses de med fint hakket chokolade.
Saltet karamel
- Smelt sukkeret på en pande ved svag varme til det er lysebrunt.
- Creme fraiche og glukose tilsættes, og karamellen koges op til 105° C.
- Karamellen hældes i en skål og køles ned til ca. 40° C, hvorefter smørret og saltet blendes/piskes i, for at få en helt glat og lækker karamel.
- Toppen af karamellen filmes med husholdningsfilm og sættes til side til karamellen er fast. Den kan med fordel laves dagen før og stå ved stuetemperatur.
- Sprøjt små toppe af karamel på 6 kiksebunde og pynt med skovsyre.
Hvid chokolademousse
- Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- 0,5 dl fløden koges op og hældes over chokoladen og vredet husblas.
- Det piskes godt sammen og sættes til side.
- Når chokolademassen har stuetemperatur, piskes 0,5 dl fløde til flødeskum, og blandes op i chokolademassen.
- Så støbes de i små halvkugleforme Ø 5 cm og kommes i fryseren indtil de har sat dig helt.
- Når de er frosne, vendes de ud af formen og kommes op på 6 kiksebunde og drysses med lidt rosa støv.
Lys chokolademousse
- Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- 0,5 dl fløden koges op og hældes over chokoladen og vredet husblas.
- Det piskes godt sammen og sættes til side.
- Når chokolademassen har stuetemperatur, piskes 0,5 dl fløde til flødeskum, og blandes op i chokolademassen.
- Så støbes de i små halvkugleforme Ø 5 cm og kommes i fryseren indtil de har sat dig helt.
- Når de er frosne, vendes de ud af formen og kommes op på 6 kiksebunde og pyntes af med Maltesers vendt i bronzestøv og skovsyre.
Mørk chokolademousse
- Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min.
- 0,5 dl fløde koges op og hældes over chokoladen og vredet husblas.
- Det piskes godt sammen og sættes til side.
- Når chokolademassen har stuetemperatur, piskes 0,5 dl fløde til flødeskum, og blandes op i chokolademassen.
- Så støbes de i små halvkugleforme Ø 5 cm og kommes i fryseren indtil de har sat dig helt.
- Når de er frosne, vendes de ud af formen og kommes op på 6 kiksebunde og drysses med lidt kakaopulver der er blandet med guldstøv.
Tip
Find flere dessertopskrifter lige her.
Opskriften er en af vores mange forslag til nytårsdesserter.