Sværhedsgrad
Arbejdstid
2 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
5 timer
Vurder denne opskrift

3 ud af 5 stjerner baseret på 113 anmeldelser

Hvid chokolademoussekage med marcipan, nougat, passionsfrugt og appelsin 14

Har du svært ved at vælge, og ville ønske, der fandtes en opskrift på en kage, der bare kan det hele? En kage, der både smager af det bedste fra jul, men også af sol og sommer? Som er sød og syrlig, og som knaser og er fløjlsblød på samme tid? Vi har den her! En hvid chokolademoussekage med marcipanbund, et lag crunchy nougat og en top af passionsfrugt- og appelsingelé. Fuldstændig vidunderligt.

Pga. de mange elementer er sværhedsgraden og den samlede tid lidt længere, end de flest ODENSE-opskrifter, men det er så absolut det hele værd. Server evt. kagen som nytårsdessert til nytårsaften eller en anden festlig lejlighed. 

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 14 stk.

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
Marcipanbund
  1. Pisk æggene og sukkeret skummende.
  2. Riv marcipanen i, og pisk til massen er luftig og cremet.
  3. Sigt hvedemelet og bagepulveret i æggemassen. Tilsæt smeltet smør, og vend forsigtigt ingredienserne i.
  4. Fordel dejen i en smurt springform Ø20 cm. Bag bunden ca. 12-14 min. ved 200°C.
  5. Lad bunden køle af, løsen den fra formen og tag den ud. Læg film eller kageplast i formen, og læg bunden i formen igen.

Nougatcrunch

  1. Rist hasselnødderne på en tør pande, og gnid skallerne af i et viskestykke.
  2. Smelt sukkeret på panden, til det bliver til en gylden karamel. Vend nødderne i.
  3. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og afkøl. Hak de karamelliserede nødder, og bland med smeltet nougat. Smør blandingen ud på kagebunden og afkøl.

Hvid chokolademousse

  1. Læg husblassen i blød 5-10 min. i koldt vand. Pres vandet fra.
  2. Bring sødmælken i kog, og smelt husblassen heri. Tilsæt finthakket hvid chokolade, og rør til det er smeltet. Afkøl chokoladecremen til stuetemperatur, så cremen stadig er blød.
  3. Pisk fløden til let flødeskum, og vend den i cremen. Fordel cremen oven på nougatcrunchen, og glat overfladen, så den er lige. Sørg for at cremen ikke går helt op til kanten af formen, da der skal være plads til geléen.
  4. Sæt kagen på køl (eller frost, hvis der er flere dage til serveringsdagen).

Passionsfrugt- og appelsingelé

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Halver passionsfrugterne, og skrab kødet og kernerne ud. Passér frugtkødet gennem en sigte, så kernerne sies fra. Sigt appelsinsaften gennem samme sigte, så de to safter blandes. Smag saften til med sukkeret, og rør det smeltede husblas i lidt ad gangen.
  3. Hæld den kolde, men stadig flydende saft, ud over kagen, og sæt kagen tilbage i køleskabet, til geléen er stivnet.
  4. Løsn kagen fra formen og filmen, og pynt med fx chokoladekugler rullet i guldstøv.

Tip

Find flere dessertopskrifter lige her. Se flere opskrifter på chokolademousse her.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften