Citronvafler med birkes og hvid chokoladesauce 16
Har du lyst til en prøve en vaffel med et frisk tvist? Så foreslår vi denne vaffel med revet citronskal og blå birkes. Den syrlige smag kan med stor fordel gå igen i en topping af eksempelvis frisk passionsfrugt og lemoncurd. Serveres dette i kombination med ODENSE's søde, hvide chokoladesauce og eventuelt brændt marengs, så kan fuglene nærmest høres synge, uanset hvilket tidspunkt på dagen og året, vaflerne serveres.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 16 stk.
- 300 g Hvedemel
- 2 tsk Bagepulver
- 3 spsk Sukker
- 4 Æg
- Skal af en halv Citron
- 0,50 dl blå birkes
- 5 dl Sødmælk
- 200 g Smør
-
Pynt
- Lemoncurd
- Passionsfrugt
- Brændt Marengs
Sådan gør du
- Pisk melet, bagepulveret, sukkeret, og æggene sammen med et piskeris.
- Riv skal af en halv citron og tilsæt skallen og blå birkes i dejen.
- Tilsæt mælken lidt ad gangen, mens der piskes grundigt.
- Smelt smørret, og tilsæt det langsomt i dejen.
- Forvarm vaffeljernet, og bag vaflerne. Smør evt. vaffeljernet med smør, hvis vaflerne sidder fast.
Tip
Hvis du ønsker at vaflerne skal have mere sprødhed, afkøl dem på en rist før servering.
Find alle opskrifter på lækre pandekager og vafler lige her.