Sværhedsgrad
Arbejdstid
2,5 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
5 timer
Vurder denne opskrift

0 ud af 5 stjerner baseret på 0 anmeldelser

Fødselsdagslagkage med hindbær og marcipan 20

Der er noget helt særligt over en god gammeldags fødselsdagslagkage, især når den er lavet fra bunden med kærlighed og klassiske smage som vanilje, hindbær, makron og banan. I denne version har vi skruet ekstra op for den hjemmelavede hygge med marcipan i både lagkagebunde og makroner, en cremet vaniljecreme lavet fra bunden og et festligt marcipanlåg på toppen. 

Det lyder måske som et stort projekt, men bare rolig, vi guider dig hele vejen. Du kan selv vælge, hvor meget du vil lave fra bunden, og hvor du vil gøre det nemt for dig selv med lidt hjælp udefra. Uanset hvad bliver det en lagkage, der vækker glæde og nostalgi. Og hvis du har lyst til at kaste dig ud i hele herligheden, lover vi, at det er indsatsen værd.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 20 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt

Hjemmebagte marcipanlagkagebunde

  1. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Der skal piskes længe, før den får den rette konsistens.
  2. Bland mel og bagepulver, og sigt det over i æggemassen. Vend dejen grundigt sammen.
  3. Riv marcipanen ned i dejen, og vend den forsigtigt i.
  4. Fordel kagedejen i to smurte bradepander (ca. 30 x 40 cm) med bagepapir i bunden. Sørg for, at bagepapiret ikke går op ad siderne – det giver ujævne kagebunde.
  5. Bag bundene ved 220 grader i ca. 10 minutter.
    Bag gerne bundene i god tid og frys dem ned, så er de klar, når lagkagen skal samles.

Makroner med marcipan

  1. Rør marcipan og sukker godt sammen.
  2. Tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, til massen er glat og ensartet.
  3. Sprøjt eller smør makronmassen ud på en bageplade.
  4. Bag ved 160 grader i ca. 25 minutter, bagetiden afhænger af størrelsen på makronerne.

Vaniljecreme

  1. Skær vaniljestangen over og skrab kornene ud.
  2. Kom vaniljestang og korn, eller vaniljesukker, mælk og fløde i en gryde, men gem ca 1 dl mælk i en skål, og bring det i kog.
  3. Tilsæt sukker, maizena og æggeblommer til den ene dl mælk og pisk det sammen. Når mælke-flødeblandingen koger, hældes den langsomt over i skålen og det hele piskes godt sammen.
  4. Hæld cremen tilbage i gryden og kog den langsomt op under omrøring. Lad cremen koge igennem et minuts tid, under omrøring inden den hældes en i skål, til afkøling . Tag evt. vaniljestangen op.
    For at undgå mælkeskind på cremen mens den afkøler, kan man drysse overfladen med lidt sukker.
  5. Tag cremen ud af køleskabet efter 1 time og pisk den godt igennem, så den bliver klumpfri.
  6. Pisk flødeskum og vend det forsigtigt i den kolde creme. 

Marcipanlåg

  1. Ælt marcipanen med flormelis og glukose. Tilsæt evt en spiseskefuld vand, hvis marcipanen er for tør.
  2. Pak marcipanen i en plastikpose og lad den gerne hvile ved stuetemperatur en times tid.

Smørcreme

  1. Pisk blødt smør med flormelis til det er helt hvidt og cremet.

Samling

  1. Læg de to kagebunde oven på hinanden.
  2. Markér kagebundende i 3 lige store stykker på den lange led. Skær igennem de to kagebunde så du skærer den ene tredjedel fra. Nu har to lige store kvadratiske kagebunde og to aflange kagebunde. Sæt de to aflange kagestykker ved siden af hinanden, så de udgør samme størrelse som de kvadratiske kagebunde.
  3. Læg den ene af de hele kagebunde på et serveringsfad. Smør bunden med marmelade. Kom halvdelen af vaniljecremen, halvdelen af makronerne og halvdelen af bananerne på.
  4. Læg de to aflange kagebunde på og byg det sidste lag af vaniljecreme, makroner og bananer på. Læg den sidste kagebund på toppen og tryk hele kagen lidt sammen, så den bliver lige på toppen. Sæt kagen på køl.
  5. Smør lagkagen op med smørcremen (gem lidt til pynt) og sæt på køl igen.
  6. Tag miniperler i hånden og tryk dem fast på siderne af kagen. Saml de miniperler op, som ikke hænger fast i første omgang og brug dem igen.
  7. Rul marcipanen ud i rigeligt flormelis, på både bord og kagerulle og skær den til så den går ca 2 cm ud over kagen, hele vejen rundt. Læg marcipanen over på kagen som et låg og klem fine bølger i kanten med fingrene.
  8. Sprøjt evt. resten af smørcremen ud på toppen af kagen, i det mønster som passer til din anledning, og drys med de sidste miniperler. Overskydende perler kan børstes væk med en lille bagepensel.
  9. Opbevar kagen i køleskabet, indtil servering. Kagen kan med fordel stå i køleskabet en dags tid, inden servering og den kan også fryses, dog inden den pyntes med miniperler og marcipan.

Tip

Hvis ikke du har to bradepander, så kan man sagtens bage en kagebund ad gangen. Lad blot den sidste halvdel af kagedejen blive i skålen ved stuetemperatur, mens den første bund bager.

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften