Chokolade- og hindbærmousse kage på nøddebund 10
Denne kage kombinerer en sprød nøddebund med en fyldig chokolade- og hindbærmousse, der giver en perfekt balance mellem sødt og syrligt. Selvom kagen kræver lidt tid og præcision, er resultatet det hele værd. Den er ideel som dessert til festlige lejligheder eller som en lækker forkælelse i foråret eller sommeren. En smuk og velsmagende kage, der garanteret vil imponere!
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 10 personer
-
Nøddebund
- 4 Æggehvider
- 120 g Sukker
- 130 g Hasselnødder (mandler kan også bruges)
- 9 g Maizena
-
Chokolademousse
- 2 bl. Husblas
- 1 dl Piskefløde
- 2 Æggeblommer
- 1,50 dl Piskefløde
-
Hindbærmousse
- 3 bl. Husblas
- 150 g Hindbær (friske eller fra frost)
- 10 g Citronsaft
- 2 dl Piskefløde
- 1 tsk Vaniljesukker
- 30 g Flormelis
-
Pynt
- 50 g Mirror glaze (klar gele)
- Friske Bær
Sådan gør du
Nøddebund
- Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukkeret og pisk det til en sej marengs.
-
Blend nødderne til fint mel og bland det med maizena. Vend det derefter i marengsen.
-
Fordel dejen i to smurte springforme på Ø20cm, med bagepapir i bunden og bag bundene ved 175 grader i ca. 15 minutter.
-
Lad bundene køle af og tag dem ud af formene. Sæt kageplast i den ene form og læg den ene af nøddebundene i formen.
Chokolademousse
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Smelt forsigtigt chokoladeknapperne sammen med 1 dl fløde. Vrid husblas for vand og smelt den sammen med chokoladeblandingen.
-
Pisk æggeblommerne i chokoladeblandingen og lad blandingen køle lidt af.
-
Pisk 1 ½ dl fløde til let skum og vend den i chokolademassen.
-
Fordel chokolademoussen på nøddebunden i formen og læg den sidste bund ovenpå. Sæt kagen i køleskabet mens hindbærmoussen tilberedes.
Hindbærmousse
- Læg husblas i blød i koldt vand.
-
Kog hindbær og citronsaft op, og smelt den udblødte husblas heri. Lad det afkøle let.
-
Pisk fløde, vaniljesukker og flormelis til let skum og vend den i hindbærpuréen.
-
Fordel hindbærmoussen på kagebunden i formen og glat overfladen med en paletkniv.
-
Sæt kagen i fryseren min. 4 timer.
Pynt
- Smør mirror glaze/geleen på toppen af kagen og fjern plastfolien.
-
Rul marcipanen ud til et langt bånd på 3 mm i tykkelsen, som passer til højden og omkredsen af kagen. Brug gerne kageplasten, som sad om kagen, til at måle længde og højde af marcipanen. Brug flormelis på bord og kagerulle, så ikke marcipanen hænger fast.
-
Marker et mønster i marcipanen med en dekorations kagerulle eller i fri hånd, og læg marcipanen på en ren bageplade. Brænd marcipanbåndet med en creme brulee brænder og sæt det derefter hurtig over omkring kagen.
-
Pynt med friske bær lige inden servering.