Dessertkransekage med lemoncurd 12
Trænger du til lidt mere udfordring? Så har vi den lækreste opskrift på den fineste dessertkransekage med lemoncurd. Opskriften er til den svære side, men vi guider dig hele vejen igennem. Dessertkransekagen med lemoncurd passer helt perfekt som nytårsdesserten, men kan også laves som en lækker forårsdessert til diverse arrangementer.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
- 120 g Sukker
- 50 g Æggehvider (á 36 g/stk)
-
Lemoncurd
- 1 bl. Husblas
- 90 g Citronsaft
- 80 g Sukker
- 80 g Æg
- 45 g Smør
-
Mørdej
- 100 g Hvedemel
- 50 g Sukker
- 20 g fint Mandelmel
- 80 g Smør
- 0,50 stk. Æggeblomme
- 0,25 tsk Vaniljesukker
Sådan gør du
Kransekagebund:
- Rør bagemarcipan og sukker sammen og tilsæt æggehvide lidt ad gangen, til en ensartet kransekagemasse.
- Udrul kransekagemassen mellem to stykker bagepapir til ca. 1 cm i tykkelsen og sæt det i fryseren min. en time, til at massen er helt fast. (Kan med fordel gøres dagen før, så kransekagemassen er helt frossen, inden den stikkes ud.
- Udstik den frosne kransekagemasse med en rund udstikker, på ca. 7 cm i diameter. Sæt kransekagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 210°C i ca. 12 min.
Lemondcurd:
- Udblød husblas i koldt vand. Kog citronsaften og halvdelen af sukkeret (40g) op i en gryde.
- Bland æg og den anden halvdel af sukkeret (40g), og pisk den varme citronsaft i blandingen.
- Hæld det hele tilbage i gryden og legér til 82°C . Brug et termometer, så du er sikker på at temperaturen bliver korrekt.
- Tilsæt husblads og smør, og rør til cremen er glat.
- Fyld cremen i silikone eller muffinsforme med en diameter på ca. 6 cm og frys dem.
Mørdej:
- Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen og læg dejen på køl i min. en halv time. (Kan med fordel laves dagen før)
- Rul mørdejen ud til 2,5 mm. og rul den over på en plade med bagepapir.
- Sæt den på køl, til mørdejen er fast igen.
- Udstik cirkler på 7 cm. og stik hul i midten, på ca. 4,5 cm.
- Bages ved 200°C i ca. 8 min. til de er fine gyldne og sprøde.
Samling:
Tag de frosne cremer ud af formen og sæt dem på kransekagebundene. Sæt mørdejscirklerne på toppen og pynt kagerne med en fin spiselig blomst og en hvid chokoladestreg.
Tip
Kagerne kan laves i god tid og fryses.
Gå på opdagelse og få inspiration til endnu flere kransekager og nytårsdesserter