Påskekage med nougat og knas 8
Lækker opskrift på en påskelagkage med hjemmelavede kakaobunde, der er lagt sammen med en skøn smørcreme med nougat. Imellem lagene drysses knust Daim, og lagkagen pyntes med ristede hasselnøddeflager og små chokoladepåskeæg for en flot finish. Lagkagen er det perfekte valg til at imponere dine påskegæster, og så smager den himmelsk.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Lagkagebunde
- 3 Æg
- 120 g Sukker
- 1,50 spsk Vand
- 65 g Hvedemel
- 25 g Kakaopulver
- 0,50 tsk Bagepulver
-
Creme
- 300 g blødt Smør
- 300 g Flormelis
- 75 g Hasselnøddeflager
- 50 g Daim
- Små Chokoladepåskeæg til pynt
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
-
Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggehviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i, og pisk hviderne helt seje som til marengs.
-
Pisk æggeblommerne luftige med vand og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum.
-
Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt melblandingen i, og vend det hele forsigtigt sammen.
-
Smør en springform (18 cm) grundigt med smør, og fyld dejen i formen. Bag den ved 175° C (ikke varmluft) ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en strikkepind - hvis der ikke hænger dej fast på strikkepinden, er kagen færdig. Lad kagen køle helt af inden du flækker den på midten, så du får 2 bunde.
-
Pisk smør og flormelis med en elpisker i mindst 6 minutter. Kom nougat i, og pisk i yderligere 2 minutter. Rist hasselnøddeflagerne let i en ovn eller på en tør pande. Lad dem køle af.
-
Knus Daim groft. Fyld 1/3 af cremen mellem de to bunde, og drys med knust Daim. Læg bundene sammen, og smør resten af cremen ovenpå og udenpå kagen.
-
Pynt siderne med let ristede hasselnøddeflager, og top kagen med små chokoladeæg lige inden servering. Sæt kagen koldt og servér samme dag eller dagen derpå.
Tip
Find alle vores opskrifter til påske lige her.
Kagen er god til kaffen, eller som en flot dessert.
Kagen kan laves dagen i forvejen, og opbevares i køleskab. Pynt den lige inden servering.