Hindbær-marcipan semifreddos med tynde lag ruby chokolade 8
Her har du en opskrift på den lækreste hindbær-marcipan semifreddo lagt sammen med tynde lag ruby chokolade. En flot og lækker dessert for hele familien.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Marcipanis
- 3 stk. Æg
- 100 g Sukker
- 2,50 dl Piskefløde
-
Hindbæris
- 150 g Hindbær
- 1 stk. Æg
- 2 stk. Æggeblommer
- 125 g Sukker
- 2,50 dl Piskefløde
-
Pynt
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
- Mål længden og bredden på den form, du vil benytte. Tegn længden og 3 gange bredden på et stykke bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad, og smør den ud i et tyndt lag på bagepapiret. Når chokoladen er næsten stiv, deles den i tre dele, som har samme længde og bredde som formen.
- Marcipanis: Pisk æg, sukker og revet marcipan til en luftig og cremet æggesnaps. Pisk derefter fløden til flødeskum, og vend det i marcipancremen.
- Hindbæris: Pisk hindbær, æg, æggeblommer og sukker til en luftig creme. Hvis bærrene ikke er helt findelte, så giv dem 1 min. med stavblenderen. Pisk derefter fløden til flødeskum, og vend i hindbærcremen.
- Læg marcipanis, ruby chokolade og hindbæris lagvis i formen, og sæt den i fryseren. Skær isen i skiver, og pynt med frysetørrede hindbær, skovbærknas og jordbærsauce.
Tip
Frosne hindbær kan bruges uden for sæson. Vær opmærksom på om de skal have et opkog.
Hvis du ikke har en aflang gummiform på ca. 1½ liter, så beklæd en sandkageform med plastfilm.
Se flere opskrifter på is eller dessertopskrifter.