Halloween spindelvævskage 12
Kom i den helt rette halloweenstemning med denne spooky spindelvævskage. Bunden består af en rig og fyldig chokoladekage, som er pyntet med sort fondant og et spindelvævsmønster lavet af ODENSE hvid overtræk. En kage der oser af uhygge, som kan nydes af store som små.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 personer
-
Chokoladekage
- 225 g Sukker
- 3 Æg
- 175 g Smør
- 200 g Hvedemel
- 2 tsk Bagepulver
- 25 g Kakaopulver
-
Topping
- Lidt Flormelis til udrulning
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Chokoladekage
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Pisk sukkeret og æggene sammen i ca. 10 min. med den elpisker.
- Hak chokoladen.
- Smelt smørret, og smelt den hakkede chokoladen i det lune, smeltede smør smør.
- Bland hvedemelet, bagepulveret og kakaopulveret, og sigt de tørre ingredienser i æggemassen. Vend forsigtigt i dejen, mens du gradvist tilsætter chokolade-/smørblandingen.
- Fordel dejen i en smurt springform ca. 20 cm diameter, og bag kagen i ca. 30 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved bages den lidt længer tid.
- Afkøl kagen på en bagerist.
Topping
- Smelt den hvide overtræk i en skål over vandbad eller i mikroovnen.
- Ælt fondanten i hånden, så den bliver arbejdsklar. Rul den ud på et bord drysset med lidt flormelis, så den passer i størrelsen til din kage. Pas på der ikke kommer flormelis på toppen af fondanten. Er kagen ujævn på toppen, skæres den til, så overfladen bliver glat.
- Kom en lille smule smeltet overtræk på toppen af kagen, og læg fondanten over.
- Kom den smeltede overtræk i en sprøjtepose og klip et lille hul i enden. Start i midten af kagen, og lav et spiralmønster med overtrækken. Træk derefter en tandstik eller lign. fra midten og ud til kanten af kagen. Gentag flere steder på kagen, så der dannes et fint edderkoppespind.
Tip
Find alle vores halloween opskrifter lige her.