Sværhedsgrad
Arbejdstid
1 timer
Samlet tid
(inkl. evt. køl, frost og bagetid)
24 timer
Vurder denne opskrift

5 ud af 5 stjerner baseret på 9 anmeldelser

Chokoladefragilite 8

Denne chokoladefragilite er opbygget af fragilitebunde med kransekagemasse og lækker blød chokoladecreme. Desserten smager helt fantastisk året rundt, men er med sin runde, cremede og dybe chokoladesmag oplagt til de koldere måneder, eksempelvis som juledessert, til mortens aften eller som prikken over i'et til påskefrokost. Kagen skal forberedes dagen før, den skal serveres og kræver derfor både lidt tid og tålmodighed, men vi lover omhyggeligt at guide dig hele vejen i mål.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 8 personer

Sådan gør du

Hold skærmen tændt
Chokoladecreme
  1. Kom fløden i en lille gryde, og kog op.
  2. Hak chokoladen, og kom den i en skål.
  3. Hæld den varme fløde over, og rør til chokoladen er smeltet.
  4. Stil skålen tildækket på køl til næste dag.

Fragilitebunde

  1. Pisk æggehviderne og sukkeret godt op, og vend med kransekagemasse.
  2. Rør med flormelis til en ensartet masse.
  3. Fordel massen i fire runde cirkler ca. Ø22 cm på to bageplader med bagepapir, to på hver.
  4. Bag bundene ved 180°C i ca. 25 min. 
  5. Afkøl bundene et par timer.
  6. Efter afkøling fryses bundene i et par timer.

Samling

  1. Tag bundene ud af fryseren, og fjern forsigtigt bagepapiret.
  2. Pisk den afkølede creme til en tyk smørbar creme.
  3. Læg bundene lagvis sammen med chokoladecremen.
  4. Slut med en bund på toppen.
  5. Dekorer kagen med drys af sigtet kakaopulver og spåner af mørk chokolade (se hvordan du nemt laver chokoladespåner lige her).

Tip

Kagen kan opbevares på frost i op til 14 dage, og på køl et par dage før serveringen. Det anbefales at vente med dekorationen til serveringen.

Find flere dessertopskrifter lige her. 

Lignende opskrifter

Produkter i opskriften