Islagkage med browniebund, marcipan og nougat 8
Der findes ikke noget bedre end en iskold dessert, når sommervarmen rigtig byder sig. Denne islagkage er det perfekte valg til en forfriskende sommerdessert. Med en fantastisk lækker browniebund og en parfait lavet med marcipan- og nougatstykker er dette den ultimative dessert- og smagsoplevelse i én. Den lækre islagkage kan selvfølgelig nydes hele året rundt, og er helt ideel som nytårsdessert nytårsaften eller som et kreativt alternativ til den klassiske risalamande juleaften. Islagkagen kan både laves som én stor islagkage eller som små portionsanrettede serveringer.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
-
Browniebund
- 75 g Smør
- 2 stk. Æg
- 100 g Sukker
- 50 g Hvedemel
-
Parfait
- 6 stk. Æggeblommer
- 75 g Flormelis
- 1 Vaniljestang
- 0,50 liter Piskefløde pisket til skum
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Browniebund
- Start med at smelte smørret og chokoladen sammen.
- Pisk æggene og sukkeret lyst, vend det i chokoladeblandingen, og vend melet heri.
- Hæld kagedejen i en smurt springform på Ø20 cm. Bag browniebunden ved 170°C i ca. 20 min.
- Lad bunden køle af, og løsn den fra bunden, men lad bunden blive i formen.
Parfait
- Pisk æggeblommerne, flormelissen og vaniljekornene fra vaniljestangen lyst og skummende.
- Pisk fløden til skum, og bland flødeskummet i æggesnapsen.
- Hæld halvdelen af parfaitskummet på den afkølede browniekagebund. Fordel chokoladen og tern af kold nougat og marcipan på skummet. Hæld det sidste skum over.
- Sprøjt chokoladesaucen på toppen, og form et mønster med en ske.
- Frys kagen i min. 6 timer.
Tip
Du kan finde endnu flere lækre opskrifter på hjemmelavet is og nytårsdesserter lige her.