Sådan laver du marcipanblomster

Vil du sætte dit eget præg på din kage, kan du lave dine egne marcipanblomster. 

Du skal bruge lidt marcipan og evt. sukkerkugler.
I nedenstående har vi anvendt ca. 100 g rosa figurmarcipan til 8 blomster. Overtræksmarcipan eller figurmarcipan er bedst at anvende til blomsterdekorationer.

 

Se hvordan du laver fine marcipanblomster

Marcipanblomster 01

Rul tynde ruller ud af marcipanen og skær i små stykker, som rulles til kugler.

Marcipanblomster 02

Pres marcipanen flad mellem 2 stykker plast (en frysepose kan anvendes).

Marcipanblomster 03

Form bladene lidt, som vist på billedet.

Marcipanblomster 04

Til sidst samles 3 blade og en sukkerkugle sættes i midten til en enkel lille blomst.