Lav din egen kakaomarcipan
ODENSE Ren Rå Marcipan med kakao er desværre udgået af vort sortiment. Vil du i stedet lave din egen kakaomarcipan, så følg vores vejledning. Vi gør dog opmærksom på, at der ikke kan opnås samme konsistens som den færdiglavede vare, ligesom marcipanen kan blive mere 'tør', når man selv laver den.
Ingredienser til 400 g kakaomarcipan:
400 g Original ODENSE Marcipan
ca. 10 g Kakao
Bland kakao i marcipanen og ælt det godt sammen. Smag løbende til med kakao, alt efter hvor kraftig kakaosmag der ønskes.
Tip: Bland kakao'en med en lille smule varmt vand til en jævn masse, inden det æltes i marcipan for at opnå en lidt blødere konsistens i det færdige resultat.