Citronmåne 8
Citronmånen er en klassiker, der altid vækker begejstring. Denne version er bagt med marcipan, som giver en skøn saftighed og en fin balance mellem sødme og syrlighed. Den bløde krumme og milde citrussmag gør den til en oplagt kage til eftermiddagskaffen eller som en lækker afslutning på et godt måltid. Enkel, men fuld af smag.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 8 personer
- 250 g blødt Smør
- 250 g Sukker
- fintrevet Citronskal fra 2 ubehandlede citroner
- Citronsaft fra 1 citron
- 4 Æg
- 250 g Hvedemel
- 1 tsk Bagepulver
-
Pynt
- 100 g Flormelis
- Citronsaft
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
- Rør smørret og sukkeret blødt sammen til en cremet konsistens.
- Tilsæt groft revet marcipan og rør i igen.
- Tilsæt æggene i et ad gangen, og pisk mindst 1 min. for hvert æg. Tilsæt citronskal samt citronsaft.
- Bland hvedemelet med bagepulver, og sigt det i dejen.
- Rør dejen ensartet, og fordel den i en smurt springform ca. 22 cm i diameter.
- Bag kagen ved 160°C i ca. 50 min. (Mærk efter med en nål om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt i lidt længere tid.
- Afkøl kagen på en bagerist inden den halveres til to halvmåner.
Pynt
- Rør flormelis sammen med citronsaft til en glasur.
- Dekorer halvmånerne, og drys med guldstøv.
Tip
Pynt evt. kagen med citronfigurer af gul fondant eller guld støv.
Find flere kageopskrifter lige her.