Halloweenmuffins med spindelvæv 12
Prøv vores opskrift på lækre halloweenmuffins, der består af chokolademazariner dekoreret med orange frosting og et flot chokoladespindelvæv på toppen. Halloweenkage med spindelvæv er oplagt til halloweenfest eller til børnefødselsdage og fastelavn.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
-
Chokolademazariner
- 150 g Sukker
- 150 g Smør (blødt)
- 3 Æg
- 50 g Hvedemel
- 15 g Kakao
- 0,25 tsk Salt
-
Orange frosting
- 75 g Smør (blødt)
- 225 g Flormelis
- 1 tsk Vaniljesukker
- 2 spsk Mælk
- 2 spsk Citronsaft
- Et par dråber Orange Frugtfarve
-
Chokoladespindelvæv
- 0,50 dl Piskefløde
Sådan gør du
Hold skærmen tændt
Chokolademazariner:
- Tænd ovnen på 175° C, og sæt papirforme i en fast muffinform.
- Riv marcipanen på den grove side af et rivejern (dette er nemmest, hvis marcipanen er kold). Pisk marcipan sammen med sukker og blødt smør i en skål med en elpisker. Pisk 1 æg i ad gangen. Rør hvedemel, kakao og salt i dejen. Hak chokoladen fint, og vend den i dejen.
- Fordel dejen i formene, og bag dem i ovnen i 20-25 minutter. Afkøl kagerne helt.
Orange frosting:
- Pisk smør, flormelis og vaniljesukker lyst og luftigt med en elpisker. Tilsæt mælk og citronsaft, og pisk frostingen godt sammen, til den er jævn. Tilsæt orange frugtfarve, til frostingen har den ønskede orange farve.
Chokoladespindelvæv:
- Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Opvarm fløden til kogepunktet, og hæld den i skålen med chokoladen. Rør rundt med cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen smelter, og ganachen er ensartet. Lad ganachen køle af i ca. 5-10 minutter, til den tykner en smule.
Servering:
- Smør et lag orange frosting på toppen af hver muffin. Hæld chokoladeganachen i en sprøjtpose med tynd spids tylle, og lav 3 cirkler inden i hinanden oven på frostingen på hver kage. Brug en tandstik til at trække linjer fra midten og ud, så det ligner edderkoppespind.
Tip
Find flere halloween opskrifter lige her.