Ingredienser

Opskrift er beregnet til 56 stk.

Sådan gør du

Appelsinmazarin med Cognac Råmasse:
Rør Bitter 00 med sukker. Tilsæt smør af 3 omgange. Tilsæt æg af 3 omgange. Til sidst tilsættes mel og appelsinpasta.

Fordel massen i en træramme med rammepapir og bag ved 180 grader i ca. 25 min. Afkøl bunden og fordel Cognac Råmasse på. Sæt kagen på frost.

Smelt nougat og vend Feuilletine Flakes i. Fordel i et jævnt lag over cognac massen og stil på frost.

Chokolademousse:
Læg husblas i blød.
Smelt chokolade og 350 g fløde sammen. Vrid husblas fri for vand og tilsæt til chokolademassen sammen med æggeblommerne. Bland til massen er ensartet.
Pisk 850 g fløde til let skum og vend i chokolademassen, når den er ca. 45 grader.

Fordel chokolademoussen på den frosne kagebund og frys igen.

Pynt:
Skær den frosne kage i firkanter på 9 x 7 cm og del til 2 trekanter.

Spray de frosne trekanter med Velvet Spray og opbevar dem på frost.

"Marcipanskjorter"
Rul ekstra hvid overtræksmarcipan ned på 2 mm og skær små trekanter på ca. 2 x 4 cm.

Rul sort overtræksmarcipan ned på 2 mm og skær helt små trekanter ud til butterflyen. Sæt 2 sorte trekanter på hver af de hvide og brug resten af den sorte marcipan til knapper. Læg en "Marcipanskjorte" på hver af de sprayede kager.